ARBEJDSPROCESSENS FORSKELLIGE FASER
Her vurderes elevens evne til at planlægge og gennemføre processen. I hvilken grad lykkes det eleven at planlægge processen og forskellige delfaser? Hvordan arbejder eleven i de forskellige delfaser (indsamling og afdækning af kendt viden, idégenerering, prototyping, udvikling af ny viden osv.). Det kan her give god mening, at eleverne kender til forskellige modeller for arbejde, såsom forskellige designtænkningsmodeller. Det vurderes endvidere, hvordan eleven arbejder med at undersøge. Indsamles vha. kvalitative og/eller kvantitative undersøgelsesformer (interviews, spørgeskemaer osv.)?
PLANLÆGNING
Opstart:
Delfaser:
Afslutning/Projektugen:
UDFØRELSE
Valg og brug af arbejdsformer:
Valg og brug af undersøgelsesformer:
VEJLEDNING
Selvstændighed:
NOTER
OPGAVENS FAGLIGHED
Her vurderes elevens evne til at arbejde med indkredsning og formulering af problemstilling samt afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til den formulerede problemstilling. Vær opmærksom på, at der i bekendtgørelsen står problemstilling og ikke problemformulering, hvorfor der arbejdes på et lidt mere overordnet niveau.
Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor der enten arbejdes formelt tværfagligt (eleven arbejder parallelt med det samme emne i forskellige fag og vil derignnem selv danne synteser på tværs af fagene) eller funktionelt tværfagligt (eleven arbejder med en integration af to eller flere fag i en faggrænseoverskridende problemstilling og integrerer derignnem viden fra forskellige fag på nye måder).
Derudover vurderes elevens evne til at vælge og bruge indhold og metoder samt elevens evne til at vælge og anvende kilder og materialer (Artikler, bøger, byggematerialer, fagpersoner, film, fotos, foldere, indlæg, indslag, lovtekster, malerier, rapporter, statistikker osv.) og kildetyper (ekspertkilder, erfaringskilder og partskilder).
Problemstilling
Problemstilling:
Indkredsning af problemstilling:
Formulering af problemstilling:
Afgrænsning af ift. til problemstilling:
KILDER OG MATERIALER
Kan udvælge kilder og materialer:
Kan anvende kilder og materialer:
Anvender følgende kilder og materialer:
Er kildekritisk:
SKRIFTLIGHED
Forståeligt, klart og varieret sprog:
Stavning:
Tegnsætning:
Grammtik:
Layout:
TVÆRFAGLIGHED
Inddrager følgende fag:
Vurdering af tværfaglighed:
NOTER
PRODUKTET
Her vurderes elevens evne til at vælge og at bruge udtryks- og formidlingsform samt fremstilling af produkt. Det vurderes, hvorvidt eleven har valgt en udtryksform, der passer til fremlæggelsens pointer og egne styrkesider.
FORM
Udtryks- og formidlingsform:
UDFØRELSE
Understøttelse af fremlæggelsens pointer:
Relevans for emnet:
Kreativitet:
Kvalitet/håndværk:
NOTER
Projektopgaven skal indeholde et eller flere af de praksisfaglige elementer, der er nævnt som kriterier i vurderingen af elevens praksisfaglige forudsætninger i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering , uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (bekendtgørelse om projektopgave, §1, stk. 3).
(
yderligere info
)
I uddannelsesparathedsvurderingen inddrages bl.a. paralleller mellem fag i folkeskolen og de praksisser, der findes indenfor de fire hovedområder på erhvervsuddannelserne: Kontor, handel og Forretning; Teknologi, byggeri og transport; Fødevarer, jordbrug og oplevelser; og Omsorg, sundhed og pædagogik. Formålet med indførelsen af en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen er at tydeliggøre og fremhæve elevens kompetencer på det praksisfaglige område. De praksisfaglige kompetencer skal pege mod erhvervsuddannelserne generelt og tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af de praksisfaglige elementer, som i dag er indeholdt i folkeskolens undervisning. Det er således elementer heraf, som kan inddrages i vurderingen af elevens projektfaglige kompetencer.
PRAKSISFAGLIGE ELEMENTER
Praktiske færdigheder:
(
info
)
Praktiske færdigheder og kreativitethandler om, at eleven besidder dygtighed i udførelsen af et praktisk stykke arbejde og kan handle hensigtsmæssigt i forhold til en opgaves omfang og beskrivelse.
Praktiske færdigheder er også, når eleven kan anvende og betjene konkrete redskaber og værktøjer – det kan være både fysiske og digitale – i udarbejdelsen af forskellige produkter, fx konstruktioner, kommunikationsmaterialer, indretninger, events, kunstneriske fremstillinger eller lignende. (UVM, 2018)
Kreativitet:
(
info
)
Praktiske færdigheder og kreativitethandler om, at eleven besidder dygtighed i udførelsen af et praktisk stykke arbejde og kan handle hensigtsmæssigt i forhold til en opgaves omfang og beskrivelse.
Kreativitet kan være, når eleven i tilgangen til og løsning af en opgave udviser særlig kreativitet og opfindsomhed.
Som lærer kan du med andre ord iagttage praktiske færdigheder og kreativitet i mange forskellige sammenhænge, hvor eleverne sammen eller alene løser opgaver, og du kan her have et særligt fokus på de konkrete praktiske og kreative færdigheder af forskellig slags, som eleverne besidder. (UVM, 2018)
Arbejdskendskab og arbejdspladsfærdigheder:
(
info
)
Arbejdskendskab og arbejdspladsfærdighederer vigtige i mange sammenhænge, hvor elever arbejder sammen med hinanden eller andre - det kan være i skolen, i fritidsjob eller fritidsaktiviteter.
Når du som lærer skal vurdere, om eleven har sådanne færdigheder, handler det meget om at iagttage, om eleven kan overskue og planlægge arbejdstid, overholde interne regler, rutiner, ”arbejdspladskultur”, herunder pauser, mødetider mv. Du kan også iagttage, om eleven deltager i det almindelige sociale liv med klassekammerater eller kolleger og herved konstruktivt indgår i de sociale fællesskaber, som han/hun er en del af.
Det handler også om, hvorvidt eleven kan fungere i forskellige roller på skolen eller på en arbejdsplads. Som lærer kan du også iagttage, om eleven har en arbejdsidentitet, som han/hun kan anvende i forbindelse med fx gruppearbejde eller fritidsjob. De nævnte færdigheder kan endvidere komme til udtryk i en erhvervspraktik, ved gruppearbejder og anden undervisningsaktivitet, som eleven deltager i. (UVM, 2018)
Virketrang:
(
info
)
Virketrang handler meget om, hvorvidt eleven er aktiv, deltager og bidrager med noget i et gruppearbejde eller en konkret praktisk arbejdssituation. (UVM, 2018)
Værkstedsfærdigheder:
(
info
)
Værkstedsfærdighederkan iagttages i forskellige praktiske arbejdsmæssige sammenhænge.
Det kan være i den konkrete undervisning på skolen, herunder praksisforløb som led i den åbne skole, erhvervspraktik eller brobygning på en ungdomsuddannelsesinstitution eller i fritidsjob.
Som lærer kan du være opmærksom på, om eleven kan orientere sig i et værksted eller værkstedslignende miljø, kan bevæge sig rundt på værkstedet på en hensigtsmæssig måde, kan arbejde undersøgende og eksperimenterende og i det hele taget kan agere hensigtsmæssigt i forhold til de opgaver, der skal løses.
Du kan også iagttage, om eleven kan håndtere egne frustrationer på en god måde og ”komme igen” samt tage ansvar for materialer og redskaber som indgår i de konkrete værkstedsarbejder.
Værkstedsfærdigheder er både noget meget konkret i forhold til at agere i specifikke værksteder, men også noget med at kunne omstille sig til de forskellige typer af værksteder eller værkstedslignende miljøer. (UVM, 2018)
Færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed:
(
info
)
At kunne skifte perspektiv mellem del og helhedhandler meget om, hvordan eleven løser sine opgaver.
Det kan være i forbindelse med at konstruere, bygge, skabe, forme, designe og at kunne bevæge sig mellem forskellige niveauer i sådanne processer.
Som lærer kan du bl.a. iagttage, om eleven både kan arbejde med konkrete detaljer i en praktisk aktivitet, når det kræves, og samtidig kan bevare overblikket over den samlede opgaveløsning, når det er nødvendigt.
Den færdighed kan bl.a. styrkes gennem praktisk arbejde, men er samtidig en væsentlig forudsætning i mere abstrakt, akademisk/bogligt arbejde, hvor der ofte skal skiftes perspektiv.
Når elever arbejder i længere forløb, det kan være tema- og projektforløb, kan du som lærer iagttage, om eleven undervejs kan skifte perspektiv som led i deres deltagelse i gruppearbejdet, som nogle gange kræver konkret fordybelse og andre gange at kunne se helheder og sammenhænge. Det handler meget om at kunne skifte perspektiv, når det kræves. (UVM, 2018)
Færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis:
(
info
)
Anvende teorier i praksisDet er ikke altid muligt eller nemt at kunne se forskellige teorier omsat i praksis – det gælder i mange sammenhænge.
At vurdere elevers færdigheder her handler meget om at iagttage, om eleven kan omsætte metoder, teorier, beskrivelser og instruktioner til konkrete produkter og konkret praksis – herunder modeller, materialer, designs og formidlingsformer.
Som lærer kan du iagttage, om eleven kan udfærdige og udføre opgaver fx i relation til kommunikation og kontakt med andre mennesker – fx gennemføre en samtale i en kundelignende relation med et på forhånd defineret serviceniveau.
Er eleven i stand til at kombinere forskellige færdigheder og omsætte disse til handling – fx kombinere rumlig intelligens og strategisk sans med hurtig reaktionsevne og indre ro i pressede situationer.
Der kan være mange forskellige situationer, hvor eleven har mulighed for at demonstrere, at han/hun kan kombinere praktisk kunnen med teoretisk viden – det kan være inden for den konkrete undervisning i fx matematik eller i et projekt, der kobler fag og praktiske aktiviteter på forskellig vis, hvor der er særlig god mulighed for at iagttage disse færdigheder hos eleven. (UVM, 2018)
NOTER
HVOR GODT
Den skriftlige udtalelse og karakteren gives ud fra en samlet vurdering af elevens projektfaglige arbejde med opgavens faglighed, arbejdsprocessens forskellige faser, produktet samt fremlæggelsen og formidlingen. (bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse, §5, stk. 2)
Karakter
Her kan du søge blandt en lang række forskellige problemstillinger. Skriv søgeord og tryk på søg.